Udgivelser | Sct. Peders Ny Koncertkor

Korets nyeste cd, “Skandinavisk kirkemusik” er indspillet i 2013 og spænder tidsmæssigt fra 1938 med den svenske komponist Hugo Alfvéns “Glädjens blomster” og frem til vor tid. Blandt de tidlige værker er også den norske komponist Sparre Olsens to korte satser “Å leva” og “Elsk din neste”. På en fin måde forener han her elementer af norsk folketone med Grieg-inspireret harmonik.

Bernhard Lewkovitchs Messe opus 10 er komponeret i 1952 af den dengang kun 25-årige komponist. Messen er en hidtil upåagtet perle, der vidner om den unge komponists evne til, og under inspiration af forskellige strømninger i den samtidige musik, at udtrykke sig i en selvstændig, differentieret og kontrastrig, men alligevel sammenhængende udtryksform.

Jesper Madsens værk “Perikope” er komponeret i 1999. Organisationen FUK, Folkekirkens ungdomskor, havde udskrevet en komponistkonkurrence i fobindelse med årtusindeskiftet, og førsteprisen tilfaldt netop dette værk. Cd’en indeholder ligeledes et orgelværk med titlen “3 vignetter for Rasmus”, komponeret af Jesper Madsen.

Knut Nystedt er repræsenteret med musik for både lige stemmer, blandet kor og orgel. Hans kompositoriske vitalitet har holdt sig igennem det ene årti efter det andet. “Jeg er verdens lys” er et eksempel herpå. “Lord Jesus Christ” og “Salve regina” er begge komponeret i år 1999, hvor komponisten var 84 år gammel.

Cd’ens to sidste værker, “Der skyder en kvist” (2006) af Brian Stenger Poulsen og “Ubi caritas” (2003) af Ola Gjeilo har det tilfælles, at det musikalske udtryks styrke er forbundet med den bevidste brug af kun få og asketiske virkemidler.

Hør uddrag fra cd’en:

Cd’en kan bestilles ved henvendelse til Brian Stenger Poulsen på b_stenger_poulsen@hotmail.com
Pris: 1 stk.: 100 kr., 5 stk.: 450 kr eller 10 stk.: 750 kr.

Andre udgivelser:

2003: The Sound of Christmas

Danske digtere og komponister har tilsammen skabt en salmetradition, der må betegnes som enestående. Vi har derfor fundet det naturligt at indlede denne jule-cd med salmer, der har danske digtere og komponister som kilde (nr. 1-7).

I Sct. Peders Koncertkor dyrker vi med forkærlighed den nyere nordiske kormusik. Den efterfølgende korsats »Hodie Christus natus est« (nr. 8) af den danske komponist Niels la Cour er et eksempel herpå. Vi har imidlertid også fundet inspiration under vore mange rejser til andre himmelstrøg. Korsatserne af J. Karai og G. Coral (nr. 9 og 10) stiftede vi således bekendtskab med i forbindelse med deltagelse i internationale korkonkurrencer i Ungarn og Spanien.

Den engelske juletradition med tekstlæsninger vekslende med christmas carols som fællessalmer og korsatser blev overført til Sct. Peders Kirke tilbage i 1974 og har siden da været en årligt tilbagevendende begivenhed hos os. Sidste del af CD’en indeholder musik (nr. 11-23), vi fremfører ved denne lejlighed.

2000: Knut Nystedt – works for choir – udgivet i samarbejde med Danmarks Radio

Knut Nystedt (f. 1915), ‘the grand old man’ i norsk kirkemusikliv, har i flere årtier sat sit tydelige præg på musiklivet hos os i Sct. Peders Kirke i Randers. Første gang vi mødte Knut Nystedt var ved en koncert med Det norske Solistkor i efteråret 1980. Han havde på det tidspunkt været dirigent for dette norske elitekor i 30 år, men efter hvad både dirigent og kormedlemmer kunne fortælle efter velkomsten, havde de aldrig før mødt sådan en modtagelse: vort kor sang ved ankomsten Knut Nystedts Song of Praise!

Kontakten med organisten, dirigenten og komponisten Knut Nystedt har varet ved siden da og blev bl.a. Udmøntet i koncerter med hans egen deltagelse i forbindelse med både hans 70 og 80 års fødselsdag.

Det er således i helt naturlig forlængelse af denne vedvarende og stadigt udsvækkede kærlighed til hans musik, at vi har valgt at producere en CD med musik udelukkende af Knut Nustedt.

1998: Vagn Holmboe – works for choir – udgivet i samarbejde med Danmarks Radio

Det kan ikke være nogen overdrivelse at kalde Vagn Holmboe for den største danske komponist efter Carl Nielsen, og meget passende var det Carl Nielsen selv, der modtog den knapt 17-årige Holmboe på Musikkonservatoriet i 1926. Selv har Holmboe også sat sit præg på den efterfølgende generation, som lærer for Ib Nørholm og Per Nørgård.

Holmboe fandt sin egen vej i det 20. århundredes musik, en skalgs nordisk neoklassicisme med rødder i traditionen og folkemusikkens rige skatkammer. Her er Holmboe bleslægtet med f.eks. Bartók og Haydn, der også begge var påvirkede af folkemusikkens klarhed og direkthed – og ligesom Bartók rejste Holmboe på Balkan for at indsamle folkemusik. Holmboes hustru, den rumænskfødte pianist Meta Graf, har sikkert bidraget til hans interesse for Balkan, men Holmboe har også studeret f.eks. arabisk musik og danske gaderåb.

Ikke mindst de rytmiske mønstre på Balkan med skæve og skiftende taktarter har sat sig spor i Holmboes musik. Holmboe sagde dog selv, at man ikke kan plagiere folkemusikken uden at gøre den dårligere. Men selve ideen i folkemusikken – det direkte og emotionelle, det følelsesmæssige og det helt klare udtryk – dét interesserede mig meget.

Holmboe dyrkede i høj grad de klassiske former: strygekvartetten (igen ligesom Bartók og Haydn) og symfonien. Ved siden af de 20 strygekvartetter, 13 symfonier og 13 solokoncerter vil Holmboe dog også stå som en af århundredets største kor-komponister. Hans korsange til tekster af f.eks. Pär Lagerkvist og William Heinesen, og hans store latinske motetter til bibelske tekster – med fællestitlen Liber Canticorum (“Sangenes Bog”) – står som hovedværker i korlitteraturen. De latinske satser har ofte klang af middelalder og råt tilhugget granit – med korketonale træk og stærke, bare klange, der også går igen i satserne til tekst af færøske digtere som Heinesen og Djurhuus. En nordatlantisk urkraft, en særlig nordisk klarhed.

Få komponister har som Holmboe i den grad haft sans for korets muligheder, satserne kan måske nok være vanskelige, men aldrig usyngelige. Få har som Holmboe skrevet så rigtigt for kor. Og som han selv har sagt: “Det melodiske, selve det, at musikken synger og kan sige noget, det er for mig det afgørende, en enkelt tone kan for mig være melodi”.